Dodge Nitro STX 2007 anmeldelse

Undercover-arbejde handler trods alt om at blande sig i mængden, blive en del af mængden og tiltrække så lidt opmærksomhed som muligt.

Ser man på Nitro, får man en fornemmelse af, at designerne havde noget andet i tankerne.

Den brave amerikanske fem-personers stationcar trækker mange kommentarer med sine enorme hjul, kraftige skærme og store, stumpe cow-bag-stil forenden.

Mangler også Dodges mistede varemærke kromgitter.

Nitro kommer med en 3.7-liters V6-benzinmotor eller en 2.8-liters turbodiesel.

Vores testkøretøj var top-of-the-line SXT-diesel, startende ved $43,490.

Dieselen tilføjer $3500 til prisen, men køber en fem-trins automat med sekventiel tilstand i stedet for standard fire-trins.

Nitroen er bygget på samme platform som den kommende Jeep Cherokee, med et delvist firehjulstræk, der ikke er egnet til tørre tjæreveje.

Hvis du ikke trykker på kontakten, forbliver den baghjulsdrevet.

Dette ophæver fordelene ved firehjulstræk, og uden nedgearing er dens terrængående evne også begrænset.

Den in-line firecylindrede turbodiesel udvikler 130 kW ved 3800 o/min og et drejningsmoment på 460 Nm ved 2000 o/min.

Imponerende tal, men da SXT vejer lige under to tons, er det ikke det hurtigste førerhus i sin klasse, der når 0 km/t på 100 sekunder.

Både benzin- og dieselmodeller er designet til at trække de samme 2270 kg ved opbremsning.

Men dieselen er stadig det bedre valg med 146 Nm mere drejningsmoment, hvilket giver udbytte i håndtering og brændstoføkonomi.

Med en 70-liters tank er brændstofforbruget anslået til 9.4 l/100 km, men vores testbil var mere glupsk - 11.4 l/100 km, eller omkring 600 km til tanken.

Nitroen beskrives som en mellemstor sportsvogn og konkurrerer med Ford's Territory og Holden Captiva.

Faktisk sidder den ret tæt på indersiden.

Høje chauffører vil finde det besværligt at komme ind og ud af førerhuset, medmindre de glemmer at sidde på hug.

Benplads bagtil er god, men på bekostning af lastkapacitet, og tre voksne kan klemme sig ind på bagsædet.

Selve bagagerummet har et genialt trækbart gulv for at lette lastningen.

Mens Nitro primært er rettet mod trafikanter, vil bilister, der forventer personbiler og køreegenskaber, blive skuffede.

Turen er barsk, med masser af gammeldags 4×4 rock and roll, og den robuste bagaksel kan blive skæv, hvis den rammer et bump midt i hjørnet.

SXT-modellen kommer med 20-tommer alufælge pakket ind i 245/50-dæk, der ser fantastiske ud, men som ikke gør meget for at mildne stødet.

En reserve i fuld størrelse er monteret, men chaufførerne vil savne førerens fodstøtte.

Selvom den er meget veludstyret med seks airbags og elektronisk stabilitetskontrol, matcher Nitros interiør ikke helt dets dræbende ydre med masser af hård plast.

I sidste ende er det en sjov, ønskværdig bil, men den trænger hårdt til lidt finjustering.