Chevrolet Captiva - meget undervurderet
Enhver bekymring med respekt for sig selv har en SUV eller crossover til salg - især når mærket er fra USA. Men hvor relevant er Chevrolet Captiva for den amerikanske bilindustri, og er det værd at købe en brugt?
Chevrolet vendte til sidst efter og trak sig ud af det europæiske marked. Forbindelsen med Daewoo forhindrede ham nok i at erobre det gamle kontinent, og selv plakaterne, hvorpå Corvetten eller Camaro stod ved siden af Lacetti, eller ... Chevrolet Nubir, fordi de var sådan, hjalp ikke her. Det er som at gå til det samme fitnesscenter som Hulk Hogan og prale med det, bare fordi du ikke har flere muskler. Ikke desto mindre kan du blandt europæiske Chevrolets finde interessante forslag - for eksempel Captiva-modellen. Producenten understregede, at denne bil blev skabt med en dedikation til den gamle verden. Og polakkerne? En tråd. De foretrak at besøge Volkswagen og Toyotas udstillingslokaler. En lille SUV med en gylden sommerfugl på motorhjelmen erobrede ikke vores land, men den solgte stadig meget bedre end sin tvillingebror fra General Motors - Opel Antara. Den større succes, hvis man kan kalde det sådan, skyldtes i høj grad et lavere prisskilt og en lidt mere praktisk indretning.
De ældste Captivaer er fra 2006, og de nyeste er fra 2010 – i hvert fald når det kommer til første generation. Senere kom en anden på markedet, selvom det var mere en evolution end en revolution, og ændringerne var hovedsageligt i det ydre design. "Edynka" ser ikke særlig amerikansk ud, faktisk skiller intet ekstraordinært sig ud. Åh, et terrængående køretøj med et roligt design - ikke engang et dobbelt boost-system vil skjule en blid disposition. På det sekundære marked kan du finde modeller med drev på en eller begge aksler. Men er de værd at købe?
Fejl
Med hensyn til fejlrate er Captiva hverken bedre eller værre end Opel Antara – det er trods alt det samme design. Sammenlignet med andre mærker er dette resultat ret gennemsnitligt. Som udgangspunkt svigter styremekanismen, og bremse- og udstødningssystemerne lider også af mindre lidelser. Benzinmotorer er old school, så der er ikke meget, der kan gå i stykker i dem, og det er for det meste hardwaren, der fejler. Diesel er en anden sag – indsprøjtningssystemet, partikelfilteret og dobbeltmassehjulet kan kræve vedligeholdelse der. Brugere klager også over koblingsproblemer og en problematisk automatgearkasse, der kan rykke. Som i moderne biler - elektronik præsenterer også ubehagelige overraskelser. Vi taler om, hvad der er under motorhjelmen, sensorer og controllere, samt om indvendigt udstyr. Når det er sagt, er Captiva ikke meget af en problembil. Du kan også finde mange overraskelser i interiøret.
interior
Her støder svagheder sammen med styrker, så de funkler. Men dårlige afslutninger kommer til udtryk. Plast er lige så hårdt som valnøddeskaller, og de kan også knirke. Der venter dog en overraskelse i bagagerummet, for Captiva tilbyder i modsætning til Antara en tredje sæderække. Sandt nok kan bekvemmeligheden ved at rejse på den sammenlignes med en flyvning fra Warszawa til New York i en kuffert, men det er i det mindste sådan - og børnene vil kunne lide det. Anden sæderække byder på lidt mindre plads end Opel Antara, men det er ikke dårligt alligevel – der er stadig masser af plads. Det flade gulv bagtil behager også, så den centrale passager ikke skal tænke på, hvad han skal gøre med fødderne. Foran er der ikke noget at klage over - sæderne er rummelige og komfortable, og masser af rum hjælper med at holde styr på rodet. Selv den i armlænet er stor, hvilket slet ikke er en regel.
Men er rejsen behagelig?
På vej
Det er bedre at tænke to gange om at købe en kopi med et maskingevær. Boksen er utrolig langsom, og at trykke gaspedalen i gulvet forårsager et panikanfald. En manuel gearkasse fungerer bedre, selvom der er designs på markedet, der fungerer mere præcist. Og generelt er der måske ikke en eneste Captiva-variant, der kan lide en dynamisk tur, så det giver ingen mening at lede efter følelser i en terrængående Chevrolet lige fra et faldende fly. Alle kraftenheder er langsomme og ret brændstofkrævende. Basisdiesel 2.0D 127-150KM er kun dynamisk ved byhastigheder. På banen eller bjergserpentinerne bliver han træt. Det gennemsnitlige brændstofforbrug på omkring 9 l/100 km er heller ikke en toppræstation. 2.4-liters benzinversion med 136 hk. kræver fart, for først da får den en vis livlighed. Og at der ikke er noget gratis - tanken tørrer ret hurtigt ud, for i byen er selv 16l-18l / 100km ikke et problem. Ovenpå ligger 3.2L V6 benzinen – denne version er også lidt til den tunge side, men i hvert fald lokker udstødningslyden. Affjedringen kunne godt være lidt mere støjsvag, og karosseriet læner sig i sving, hvilket afskrækker vejvanvid, men på vores veje fungerer den bløde affjedring godt. Det mest behagelige er at rejse roligt - så kan du sætte pris på komforten og bekvemmeligheden. Det er i øvrigt relativt nemt at få et veludstyret brugt eksemplar.
Chevrolet Captiva har mange styrker, men succesen på vores marked har været begrænset af blandt andet et dårligt motorudbud. Men resigneret med svaghederne står det hurtigt klart, at man for et rimeligt beløb kan blive ejer af en meget praktisk brugt bil. Den har ganske vist lige så meget tilfælles med Amerika, som forårsruller har med en hamburger, men Captiva blev i hvert fald skabt med en dedikation til europæerne, som du kan se – selvom de færreste satte pris på det.
