Hangarskibet Graf Zeppelin og dets luftbÄrne fly
Indhold
Ar 197 V3 prototype efter ommaling.
NÊsten samtidig med ordren om konstruktion af et luftbÄret multi-purpose fly modtog Arado en ordre fra Technisches Amt des RLM om klargÞring af et enkeltsÊdet luftbÄret jagerfly.
Arado Ar 197
Da biplan var det almindelige luftbÄrne jagerfly pÄ det tidspunkt i lande som Japan, USA eller Storbritannien, Þnskede RLM ogsÄ at beskytte sig selv, hvis det dengang revolutionÊre program til udvikling af moderne lavvingede jagerfly, sÄsom Messerschmitt Bf 109 For piloter ombord pÄ et hangarskib kunne en biplan vÊre mere nyttig, da den vil have bedre hÄndteringsegenskaber pÄ bekostning af lavere ydeevne.
Arado tilbÞd en traditionel lÞsning baseret pÄ Arado Ar 68 H land-biplan-konceptet Enmotoret enkeltsÊdede jagerfly. Bilen, udstyret med et overdÊkket fÞrerhus og en BMW 68 radialmotor med en maksimal effekt pÄ 132 hk, udviklede en hastighed pÄ 850 km/t og et praktisk loft pÄ 400 m.
Ar 197 havde en helmetalkonstruktion med et duraluminium-hus - kun den bagerste del af skroget var dĂŠkket af stof; vingerne havde et andet spĂŠnd og var forbundet med hinanden ved N-formede stivere; cockpittet var fuldstĂŠndig glaseret. FĂžrste prototype, Ar 197 V1, W.Nr. 2071 flĂžj D-ITSE i WarnemĂŒnde i 1937. Flyet var udstyret med en 600-cylindret in-line vĂŠskekĂžlet Daimler-Benz DB 900 A motor med en maksimal effekt pĂ„ 4000 hk. i en hĂžjde pĂ„ XNUMX m, udstyret med en trebladet propel med variabel stigning. KĂžretĂžjet var ikke bevĂŠbnet og havde intet marineudstyr (landingskrog, katapultbeslag).
Anden prototype, Ar 197 V2, W.Nr. 2072, D-IPCE, senere TJ+HJ blev drevet af en BMW 132 J ni-cylindret radialmotor med en maksimal ydelse pĂ„ 815 hk, udstyret med en trebladet propel med variabel stigning. Flyet modtog fuldt marineudstyr og blev testet hos E-Stelle TravemĂŒnde. En anden prototype var Ar 197 V3, W.Nr. 2073, D-IVLE, drevet af en BMW 132 Dc radialmotor med en maksimal starteffekt pĂ„ 880 km. Udover flĂ„deudstyr havde maskinen ogsĂ„ et skrogbeslag til en ekstra brĂŠndstoftank med en kapacitet pĂ„ 300 liter og hĂ„ndvĂ„ben, bestĂ„ende af to 20 mm MG FF kanoner med 60 patroner pr. tĂžnde, placeret i toppanelet og skyder uden for flykroppen. skruecirkel, og to 17 mm MG 7,92 synkrone maskingevĂŠrer med 500 patroner pr. tĂžnde, placeret i den Ăžverste front af flykroppen. Fire (to under hver vinge) kroge til bomber pĂ„ hver 50 kg blev placeret under den nederste vinge. PĂ„ grund af den gode ydeevne opnĂ„et af Ar 197 V3-prototypen, blev der bestilt og bygget yderligere tre prĂŠproduktionsvarianter med BMW 132 K radialmotorer med en maksimal starteffekt pĂ„ 960 km, som blev betegnet som: Ar 197 A. -01, W.Nr. 3665, D-IPCA, senere TJ + HH, Ar 197 A-02, W.Nr. 3666, D-IEMX, senere TJ + HG og Ar 197 A-03, W.Nr. 3667, D-IRHG, senere TJ+HI. Disse fly gennemgik forskellige forsĂžg og forsĂžg, isĂŠr pĂ„ E-Stelle TravemĂŒnde, som blev udfĂžrt sĂ„ tidligt som i 1943.
Messerschmitt Bf 109
I den indledende periode af udviklingen af ââtysk luftbĂ„ren luftfart blev det besluttet, at ud over et enkeltsĂŠdet jagerfly, som samtidig kunne udfĂžre opgaverne som et let dykkerbombefly, et langdistance tosĂŠdet jagerfly, der var i stand til at opsnappe fjendens kĂžretĂžjer i stor afstand fra deres egne skibe, og samtidig udfĂžre rekognosceringsopgaver, ville vĂŠre pĂ„krĂŠvet. Det andet besĂŠtningsmedlem skulle hovedsageligt vĂŠre engageret i navigation og vedligeholdelse af radiokommunikation.
