Servostyring

I dag er det svært at forestille sig en bil, der ikke er udstyret med servostyring.

Kun de mindste, billigste modeller har ikke dette element.

For ikke så længe siden blev "Polonaises" produceret af os frataget en servostyring. Under kørslen var der ikke noget sådant problem, men når nogen kørte mest i byen og skulle parkere meget, kunne han udvikle muskler uden at gå i fitnesscenteret. Polonez er dog ikke et særlig godt eksempel på en bil, hvor power boost er nødvendigt eller i det mindste ønskeligt. Den var baghjulsdrevet, så det krævede ikke så mange kræfter at dreje hjulene. Helt anderledes forholder det sig for forhjulstrukne biler. Her skal føreren yde en betydelig indsats, da der udover styrestængerne skal flyttes en del af det relativt stive drivsystem, især hængslerne. Hvor meget styrke kræver det - ham der kender det mindst én gang han kørte et bugseret køretøj med slukket motor. Det er nok at prøve at dreje hjulene stramt på plads med motoren slukket for at finde ud af, at servostyringen gør det meget lettere at dreje hjulene.

Den bedste elektriske

Support ydes på næsten tre måder - ved hjælp af et pneumatisk system (i busser og lastbiler), et hydraulisk system og et elektrisk system. De sidste to løsninger bruges hovedsageligt i personbiler.

Historisk set var det første servostyringssystem, der almindeligvis blev brugt i personbiler, et hydraulisk system. En pumpe drevet af krumtapakslen cirkulerer olie gennem ventiler, der åbner, når rattet bevæger sig. Trykket er proportionalt med mængden af ​​kraft, der hjælper føreren i manøvrer. I dag drives pumpen normalt af en kilerem i stedet for direkte af en aksel.

Hydrauliske systemer er dog ikke uden deres ulemper: Systemet fungerer kun, når motoren kører, forbruger konstant den strøm, der kræves til at drive pumpen, består af mange komponenter (som bidrager til forekomsten af ​​funktionsfejl) og forbruger en relativt stor mængde af energi. placeres i motorrummet. Hydrauliksystemet er heller ikke velegnet til at arbejde med laveffektmotorer, hvor hver hestekræfter tæller.

I øjeblikket bruges blandede systemer i stigende grad - elektrohydrauliske, hvor den hydrauliske pumpe drives af en elektrisk motor.

Det elektriske system, som er nemt at samle og lettere end det hydrauliske, bliver dog stadig mere populært. Samtidig er det billigere, mere problemfrit og mere præcist. Den består af en elektrisk motor forbundet med en kobling til en gearkasse og styreaksel. En separat del er elektronikken, udstyret med sensorer, der bestemmer kraften på rattet og rattets rotationsvinkel.

EPAS (Electric Power Steering) har mange fordele i forhold til hydraulisk servostyring. For det første fungerer det elektriske system og bruger kun energi, når det er nødvendigt. Som følge heraf reduceres brændstofforbruget med cirka 3 % (sammenlignet med et hydraulisk system). Det elektriske system er cirka halvdelen af ​​vægten (ca. 7 kg) af det hydrauliske system, og dets hovedelement - motoren - kan installeres uden for motorrummet, på selve styreakslen.

Hydraulisk servostyring bruger typisk proportional servostyring, med progressiv servostyring tilgængelig mod et ekstra gebyr. I det elektriske system er virkningskraften gemt i computerens hukommelse, så næsten enhver justering er ikke et problem. Således bruges den største værdi af hjælpekraften ved lave hastigheder og høje sving (manøvrering), og den mindste værdi bruges ved lige bevægelse. Derudover kan det elektriske servostyringssystem selvdiagnosticere og rapportere eventuelle skader på føreren.

I næsten alle biler

Servostyringssystemer er allerede blevet standard i næsten alle biler, også de mindste. Producenter tilbyder normalt en, den mindste bil, hvor effektforstærkeren er en mulighed. Det skyldes både prisen (sådan en bil er lidt billigere) og berigelsen af ​​tilbuddet. Der er også chauffører, især ældre, der - "opdraget" for eksempel med polonaiser - hævder, at de ikke har brug for et sådant system.

Tillægget for servostyring er omkring PLN 2. PLN (for eksempel i Skoda Fabia Basic er det 1800 PLN, i Opel Agila er det 2000 PLN, og i Opel Corsa er det en pakke og med andet udstyr koster det 3000 PLN).

Som alle komponenter i en bil kan servostyringen svigte. Det elektriske system har den fordel, at kørecomputeren er i stand til at opdage og diagnosticere de fleste fejl og funktionsfejl. Alle justeringer og reparationer skal udføres på specialiserede værksteder udstyret med diagnoseskoper. Nogle gange kan fejlen være meget banal (f.eks. plettede kontakter), i hvilket tilfælde en spændingstest kan give svar på årsagen til fejlen.

Den hydrauliske booster er genstand for mange flere fejl. Også i dette tilfælde er det værd at kontakte et korrekt udstyret værksted, fordi styresystemet har en væsentlig indflydelse på køresikkerheden.

De mest almindelige symptomer på et defekt servostyringssystem er grov styring ved drejninger, vibrationer, høj pumpedrift og olielækager. Årsagerne til sådanne nedbrud kan være forskellige - fra standardpakninger til revner i materialet, hvorfra systemelementerne er lavet. Dog kan en pålidelig diagnose stilles efter besøg på et værksted.